Malaysia
Mulighedernes rejseland
Oplev Malaysias magi med Lords Travel – hvor rejsedrømme bliver til virkelighed
Forestil jer et land, hvor duften af gadekøkken blander sig med regnskovens fugtige grønhed. Hvor moderne metropoler skyder i vejret i glas og stål, side om side med nostalgiske kolonibygninger, og hvor smilet fra de lokale følger jer overalt. Malaysia er en fortryllende mosaik af kulturer, landskaber og oplevelser – og en af Asiens bedst bevarede hemmeligheder.
Her mødes malayer, kinesere og indere i et harmonisk fællesskab, der ikke kun skaber en farverig kultur – men også gør det nemt og trygt at rejse, da næsten alle taler engelsk. Og mulighederne? De er nærmest uendelige. Tag på eventyrlige vandringer i verdens ældste regnskove i Taman Negara og Belum, slap af på Langkawis kridhvide strande med udsigt til turkisblåt hav, eller gå på opdagelse i det pulserende gadekøkken i Penang.
Hos Lords Travel har vi siden 1986 arrangeret skræddersyede rejser til Malaysia – fra luksusophold på eksklusive resorts til klassiske rundrejser med fokus på kultur, natur og nærvær. Vi tror ikke på standardløsninger. Hver rejse er unik – ligesom jer.
Vi kender landet som vores egen bukselomme, fordi vi har studeret det, rejst i det og udvalgt hotellerne med egne øjne. Det betyder, at vi kan rådgive jer med præcision og passion – og sørge for, at jeres rejse bliver uforglemmelig helt ned i de små detaljer.
Lad os tage jer med til Malaysia – et land, der overrasker, bevæger og beriger.
Hvorfor rejse med Lords Travel til Malaysia?
- Lords Travel har arrangeret rejser til Malaysia siden 1986, og vi forstår de særlige behov, ønsker og den lille detalje, der gør hele forskellen. Vi sammensætter drømmerejsen, I kommer rigere hjem fra.
- Vi har eksklusive aftaler med en række hoteller og strandresorts i Malaysia, som vi har håndplukkede. Alt sammen til meget konkurrencedygtige priser. Vi kalder det Affordable Luxury.
- Malaysia er stort og landet mangler hverken rejsemål eller hoteller. Kunsten er at ramme rigtigt. Vi har erfaringen, og vi deler den gerne med jer.
- En rejse til Malaysia skal ikke udtænkes - den skal gennemtænkes. Derfor mener vi stadig at kunne noget, som internettet ikke kan. Ring og fortæl os om jeres feriebehov og forhåbentlig oplever du at en rejse med Lords Travel var bedre end jeres seneste ferie.