Søg i artikler efter kategori
|
Thailand
|
Rundrejser
Inspiration til rundrejsen: Thailand er meget mere end badeferie
De fleste kender Thailand som et badeferie-paradis. Men landet er også den perfekte ramme for en rundrejse, der sætter oplevelser direkte ind på mindekontoen.
Oplevelser er vigtige for vores lykkeniveau. Det har flere undersøgelser for længst slået fast med syvtommersøm. Føler man sig ramt af hverdagens rutiner og stress, kan løsningen derfor være en rejse, der giver kroppen og sindet en pause – og ikke mindst stærke indtryk og gode oplevelser at huske tilbage på.
Og findes der ferieformer, hvor man får så mange indtryk, som man gør på en rundrejse?
I Thailand kan man ikke kun lade op med en skøn og afslappende badeferie – man kan også med stor fordel tage på en rundrejse i landet og suge til sig af de eventyrlige og eksotiske oplevelser, landet byder på – uden at man af den grund behøver at gå på kompromis med rejsekomforten. En rundrejse med masser af oplevelser kan i øvrigt fint kombineres med en afslappende badeferie, så man får det bedste fra begge verdener.
De store natur- og kulturoplevelser står i kø i Thailand – vidste du f.eks., at du kan svæve gennem junglen eller møde vilde tigere? Det eneste, det handler om, er at vide, hvor man skal tage hen.
Det er svært at lave en udtømmelig liste over Thailands mange muligheder, men vi har fundet otte anderledes steder og oplevelser i Thailand, som i dén grad er værd at rejse efter.
1. Tømmerflådesejlads
Chiang Mai, som er Nordthailands hovedstad, byder på enestående nationalparker i kort afstand til byen, og disse er startsted for spændende trekkingture, som ofte inkluderer tømmerflådesejlads på floderne. På sådan en tur kommer man ekstremt tæt på naturen og kan ikke undgå at få enestående oplevelser med hjem.
2. Stor natbazar
I Chiang Mai finder man også en af Thailands bedste natbazarer, som har åbent hver dag fra solnedgang ved 17-tiden til omkring midnat. Gå på opdagelse blandt de hundredevis af boder med alt fra tøj, tasker og lokalt kunsthåndværk til små spisesteder og barer. Nyd den livlige stemning, og shop gaver til hele familien.
3. Svævetur i junglen
I den 1500 år gamle jungle uden for Chiang Mai kan man få en naturoplevelse og et adrenalinkick ud over det sædvanlige. I trætoppene kan man nemlig flyve afsted på en af asiens længste svævebaner og således opleve den smukke natur i junglen fra træernes kroner.
4. Et særligt tempel
Øst for Chiang Mai i provinsen Lampang ligger et ganske særligt og meget spektakulært tempel, der er blevet berømt for sine smukke pagoder på bjergtinderne. Wat Chalerprakiat er ikke gammelt – faktisk stod det først færdigt i 2015, men det gør det ikke til en mindre imponerende oplevelse. Den hårde tur op til toppen af bjerget gennem skoven byder på mange trappetrin, men målet er alle anstrengelserne værd.
5. Vilde dyr
I et bjergrigt område lidt nord for Phuket og i nærheden af Khao Lak ligger den skønne Khao Sok Nationalpark. Parken er et af de bedste steder i Sydthailand, hvis man vil se vilde dyr som elefanter og aber og opleve junglens enestående eksotiske stemning og natur.
6. Perfekt trekking-spot
Provinsen Nan i det nordlige Thailand byder på masser af spændende oplevelser. Autentiske landsbyer, rismarker, kaffeplantager og smukke bjerge gør stedet til et must see på en rundrejse i Thailand. I Nan finder man også Thailands bedste rafting, hvis man er til adrenalin-pumpende gummibådstur på brusende floder og fantastiske muligheder for trekking i det smukke landskab.
7. Stammelandsby
En ægte stammelandsby er en oplevelse, man ikke må snyde sig selv for. I Chiang Mais Doi Suthep National Park findes stammelandsbyen Hmong på et smukt bjerg, hvor man som turist kan få et helt særligt indblik i, hvordan stammefolket lever under – set med vestlige øjne – primitive forhold, og hvordan hverdagen udspiller sig for Hmong-familierne.
8. Bangkok
På en rundrejse i Thailand er det oplagt at inkludere et besøg i den pulserende hovedstad Bangkok. Her vækkes alle sanser til live af duften fra de uendeligt mange gadekøkkener, larmen fra menneskemylderet og synet af kongepaladset Grand Palace og det tilhørende tempel Wat Phra Kaews vilde arkitektur. Forbered dig på et bombardement af oplevelser og indtryk.
Tilbage
Destinationsartikler
Artikler om Rejsetyper
Andre Artikler
Kunderne siger
-
Lords Travel har igennem en årrække arrangeret min families internationale rejser. Til stor tilfredshed. For mig er det væsentlige, at et rejsebureau har indgående kendskab til et bredt udvalg af destinationer og hoteller, samt at det forstår at indleve sig i kundens ønsker og præferencer, og leverer rejseoplevelser som præcist matcher. Begge dele er til fulde opfyldt hos Lords Travel.
Jørgen Thomsen, Charlottenlund -
Vi hørte tilfældigvis om Lords Travel, men vi har nu brugt dem 3 gange til store generationsrejser med 15 personer til Thailand, Mauritius og Maldiverne. Man får altid en utrolig personlig og grundig service, og lokalkenskabet er i top så man får svar på alle spørgsmål. Vi har oplevet at Lords Travel er super opmærksomme på at få det bedste tilbud skruet sammen med fokus på value for money, efter vores fremlagte budget. Vi har haft nogle fantastiske rejser med Lords Travel og glæder os allerede til vi skal afsted igen.
Marie Thyssen Christoffersen, Risskov -
Vi har de sidste mange år rejst med Lords Travel fordi vi oplever et rejsebureau der ved hvad de taler om, god informativ oplysning om rejsemålet fordi man selv har været der, hvilket også gælder hotellerne. Vi kan trygt give vores anbefaling til alle der vil have en perfekt ferie.
Peter & Ingelise Nielsen, Greve -
Har rejst mange gange på ferie planlagt af Lords Travel. Alting er i orden. Anbefalinger, flyrejsen, afhentning i lufthavn, hoteller mm. Kan kun varmt anbefale Lords Travel. Vores foretrukne rejseagent.
Camilla Meisner-Jensen, København -
Siden 2003 har Lords Travel arrangeret min årlige rejse til ayurvedisk kurophold i Indien til min fulde tilfredshed. Jeg har dissemineret sclerose og går efterhånden meget dårligt og da jeg plejer at rejse alene, er det vigtigt for mig, at jeg kan stole på, der er bestilt handicapservice i fly og lufthavne hele vejen. Jeg har altid følt mig helt tryg ved Lords Travel og aldrig overvejet at skifte dem ud med andre.
Susanne Christensen, Hillerød
Lad os skræddersy din drømmerejse
Hos Lords Travel gør vi os altid umage med at lytte til alle dine ønsker, men vi bruger også vores erfaring til at læse mellem linjerne. Vi har erfaringen og ekspertisen, og vi deler den gerne med dig. Kontakt os i dag for et uforpligtende tilbud – og kom rigere hjem