Familierejse til Thailand - Lords Travel
Søg i artikler efter kategori
26. august 2019 | Familierejser | Strandferier | Thailand

Familierejsen til Thailand var "Verdens bedste tur"

Nogle gange skal man rejse langt væk for at komme tæt på det, som er vigtigt. Det oplevede Trine Staberg Petersen, da hun tog på familieferie til Thailand og fandt ind til det, ferie handler om.

Af Redaktionen
Trine Staberg Petersen og Kalle Emil ved strandkanten

Alt er bare så smukt og lækkert. Strandene, menneskene, maden. Bare den måde, de redder ens seng på og pynter den med blomster. Alt bliver gjort med kærlighed.

Den lave eftermiddagssol kaster et gyldent skær på børnene, der leger i det lune sand. Havet strækker sig, så langt øjet rækker, og glimter i tusinde nuancer af turkis og blå. Fra strandrestauranten frister en eksotisk duft af citrongræs, chili og grillet fisk. Det er svært at vente på spisetid.

Minderne er 40-årige Trine Staberg Petersens.

Det er tre år siden, hun rejste med familien til Thailand og skiftede vinterkulde og hverdag ud med palmesus, bare tæer og plads til at koble helt af. Men minderne står stadig lige så knivskarpe som stjernerne på den thailandske nattehimmel og fylder hende med en brusende og livgivende lykkefølelse – selv i dag, tre år efter.

De havde tidligere rejst i landet med de mange smil og havde længe drømt om at komme tilbage. Og Thailand var lige præcis så fantastisk, som de huskede det. For Thailand kan noget helt særligt, når man ønsker en ferie, der varer længere end de uger, man er afsted. Når man vil have en pause fra hverdagens rutiner, opleve noget nyt, få pulsen ned og få batterierne ladet helt op. 

For familien Staberg Petersen var gyldne sandstrande, turkisblåt hav og svajende palmer centrale elementer i drømmerejsen, og derfor stod Thailand også øverst på listen, da de skulle afsted igen.

Amazing Thailand
Thailand har i mange år været et af danskernes mest elskede rejsemål, og det er ikke uden grund. Thailands turistråd promoverer det buddhistiske kongedømme under slogans som Smilets Land og Amazing Thailand, og de rammer stadig plet. For det er lige præcis, hvad Thailand er. Amazing.

Strandene i Thailand er blandt verdens smukkeste. Og der er mange at vælge imellem. Kilometerlange strande med kridhvidt sand. Strande med fest og farver og masser af strandsælgere, butikker og barer. Og strande i små, idylliske bugter, der er langt væk fra charterturismens højborge, og som man kun kan komme til med båd.  

Vandet er indbydende klart og badekarlunt, og mange steder roligt og derfor både børne- og snorkelvenligt. Det krystalklare vand indbyder til næroplevelser med koraller og farvestrålende fisk i tusindvis.

Thailand er i det hele taget den perfekte destination for livsnydere, som ikke går på kompromis med kvaliteten af deres rejse, og som søger de bedste rammer for feriens værdifulde øjeblikke af nærvær og fordybelse.

TIP

Er man til privatliv og ro, så check ind på et resort med privatstrand. F.eks. Tongsai Bay på Koh Samui.

Tropeluksus
Det er ikke uden grund, at prestigefyldte rejse- og designmagasiner som Condé Nast Traveller og Luxury Lifestyle Magazine har fremhævet Thailands sublime evne til at levere stilfuld og afslappet luksus i verdensklasse. Mange af Thailands hoteller er ganske enkelt i en helt anden klasse, end hvad de fleste er vant til at se.

Heldigvis er drømmen om en luksusferie inden for økonomiske rækkevidde for de fleste danskere. Thailand er nemlig en af verdens mest prisvenlige rejsedestinationer, og her kan man checke ind på et femstjernet resort eller spise på en Michelin-restaurant for en brøkdel af, hvad man ville skulle betale for samme standard i Europa. 

For Familien Staberg Petersen, der udover Trine består af hendes mand Søren Staberg, der er jurist, og deres tre børn, Alfred, Selma og Kalle Emil, var det også vigtigt at blive forkælet med thailandsk tropeluksus, da de skulle afsted på drømmerejsen. 

”Vi valgte at kombinere lækre luksusresorts med små, karakterfulde steder. På den måde fik vi både masser af forkælelse og autentiske oplevelser,” forklarer Trine Staberg Petersen.

 

“Vi valgte at kombinere lækre luksusresorts med små, karakterfulde steder. På den måde fik vi både masser af forkælelse og autentiske oplevelser.”

 

Øhop i Thailand
Første stop på familiens rejse var den populære tropeø Phuket, der med sine palmeklædte strande og bakkede, grønne landskaber er et evigt hit. Rejsen var planlagt på børnenes præmisser, så familien startede med fem afslappende resort-dage på øens smukke og mindre turistede Kamala Beach, hvor børnene stille og roligt kunne vænne sig til varmen og de nye, eksotiske omgivelser.

”Det var en perfekt start for os alle fem”, fortæller Trine Staberg Petersen. 

I løbet af de fem ugers rejse kom familien også til den mere fredsommelige Koh Lanta, hvor regnskoven flere steder vokser helt ned til strandkanten, og de magiske Phi Phi-øer, der bl.a. er kendt fra filmen The Beach med Leonardo DiCaprio. Og takket være det lave prisniveau var der masser af luft i budgettet til at krydre rejsen med den luksus, som thaierne mestrer.

 

 

I Thailand bliver alt gjort med kærlighed
Thailand er anerkendt for at have det, der skal til for at løfte både krop, sjæl og kærlighed til nye højder, og har man fået sammensat sin rejse korrekt med de rigtige opholdssteder, kan man blive forkælet med energigivende velvære i alle afskygninger:

Det fandt familien også hurtigt ud af – bare ved at give sig hen til thaiernes åbne og varme tilgang til livet.

”Bare den måde, de redder ens seng på og pynter den med blomster. Alt bliver gjort med kærlighed. Selv på de mest simple restauranter, hvor der bare er sat nogle plasticstole i sandet, er der altid lige nogle blomster på bordet og hængt nogle muslingeskaller op,” fortæller Trine Staberg Petersen.

Vil man skrue ekstra op for velværet, kan man hengive sig til den thailandske wellness-kultur, som baserer sig på en holistisk tilgang til krop og sind, og som har rødder i traditionel thai-medicin og ældgamle ayurvediske behandlingsprincipper. Mange resorts tilbyder wellness-behandlinger i luksuriøse omgivelser. Alene spa-oliernes fine duft af citrongræs og jasmin kan bringe pulsen helt ned, og thaiernes professionalisme og grundighed i behandlingerne efterlader en med følelsen af at være 10 år yngre.

Ned i gear og tid til samvær
For Trine Staberg Petersen var rejsen en kærkommen pause fra en fortravlet hverdag. Et frirum, hvor familien kunne finde sammen på en ny – og bedre – måde og skabe nye bånd. Og det er lige præcis her, Thailand kan noget helt specielt, vurderer hun.

”Det er noget med det rolige tempo. Det får os helt ned i gear og gør, at vi kan slappe af sammen. Samtidig er der den hjertevarme, man bliver mødt af alle steder, og som gør, at man altid føler sig tryg og velkommen.”

For nok kan det populære slogan ‘Smilets Land’ lyde som lidt af en kliche, men det var faktisk sådan, Trine Staberg Petersen og hendes familie oplevede Thailand. Tusindvis af smil og en imødekommenhed, der gjorde deres rejse uforglemmelig – ligegyldigt om destinationen hed Phuket, Koh Lanta eller Koh Phi Phi.

”De smiler altid. Det kan godt være, de er på arbejde, og det ikke altid er sjovt, men de får alligevel en til at føle sig godt tilpas. Der var altid nogen, som var klar til at hjælpe, hvis vi baksede med klapvognen. Og når vi var ude at spise, var der tit en fra restauranten, der lige tog sig af et af børnene.”

 

 

Et land med mange smage
En rejse til Thailand er ikke kun bountystrande og lækre hoteller. Thailand byder på masser af eksotiske kulturoplevelser og et møde med en hverdag, der på mange måder er meget anderledes, end hvad vi kender hjemmefra, og derfor også sætter nye billeder på nethinden.

Men selv om Thailand er eksotisk og fremmedartet, er det stadig nemt, trygt og ustressende at rejse her. Risikoen for at blive syg er lille sammenlignet med andre asiatiske lande, trafikken mere sikker, og serviceniveauet helt uovertruffent. 

Og så er der det thailandske køkken, der i sin friskhed og kulinariske kvalitet kan tilfredsstille selv de mest dedikerede foodies. Thai-mad er komponeret, så der er en fin balance mellem det sure, det søde, det salte og det bitre, og der venter fantastiske smagsoplevelser, hvad end menuen står på raffineret gourmetmad fra en af Thailands mange Michelin-restauranter, eller – for de vovede – en krydret tom yam-suppe fra et travlt gadekøkken.

Det er nemlig med mad, som det er med rejser – det er den rette komposition og den rette balance af ingredienser, der giver det mest formfuldendte resultat og den største nydelse.

 

“Vi var så langt væk hjemmefra og væk fra hverdagens rutiner, at vi blev rykket tættere sammen som familie. Vi skulle begå os i en kultur, hvor alt er så eksotisk, og hvor tingene ikke er, som det plejer. Det er også sundt for børnene at opleve,”

 

En rejse er en personlig ting
For Trine Staberg Petersen og hendes familie var det vigtigt, at rejsen til Thailand blev en berigende oplevelse og ikke bare nogle uger på en tilfældig solseng. Hun er bevidst om det CO2-aftryk, man efterlader, når man rejser den halve jord rundt for at nyde Thailands rørende gæstfrihed og smukke strande. Derfor er det også afgørende for hende, at familiens rejser planlægges med omhu, og at familien nøje overvejer, hvad rejserne skal kunne. 

”Vi vil helt sikkert fortsætte med at rejse langt væk fremover. Men når vi gør det, er det et meget velovervejet valg. En ferie med familien er en ret personlig ting. Det er noget, vi glæder os til længe, og noget som bringer os lykke. Vi ved, at livet er sårbart, og det vigtigste er at få nogle minder sammen. Noget vi kan tale om, når børnene bliver voksne, og vi bliver gamle. De minder får vi på vores rejser,” siger hun og fortsætter:

“Vi var så langt væk hjemmefra og væk fra hverdagens rutiner, at vi blev rykket tættere sammen som familie. Vi skulle begå os i en kultur, hvor alt er så eksotisk, og hvor tingene ikke er, som det plejer. Det er også sundt for børnene at opleve,” fortæller Trine Staberg Petersen.

Hun beskriver uden tøven rejsen til Thailand som ”verdens bedste tur”. For som hun siger:

“Alt er bare så smukt og lækkert. Strandene, menneskene, maden og varmen.”

Alt sammen ting, der gør Thailand til den perfekte ramme for det, som en rigtig god ferie i virkeligheden handler om. Fordybelse og nærvær med dem, man holder allermest af. 
En undersøgelse, lavet af det amerikanske Cornell University i 2014, viser, at man får en større lykkefølelse af at rejse end af at købe ting. Og det kan Trine Staberg Petersen i den grad nikke genkendende til. Det er heller ikke sidste gang, familien pakker kufferterne og rejser på eventyr. Parret har netop solgt deres sommerhus, og pengene skal naturligvis bruges på at rejse. Og Thailand er øverst på ønskelisten.

Kalle Emil ser allerede frem til den næste rejse til Thailand

FAKTA:

  • Familien Staberg Petersen rejste til Thailand over jul og nytår 2016/17.

  • Her var de i Thailand: Phuket, Koh Lanta og Koh Phi Phi.

  • Rejselængde: 5-6 uger

  • Familien bor i København og består af:
    Trine Staberg Petersen (40). Uddannet sygeplejerske. Blogger og indehaver af bloggen TrinesBlend
    Søren Staberg (42), jurist, 
    Alfred (9)
    Selma (7)
    Kalle Emil (3)


Tilbage

Kunderne siger

  • Lords Travel har igennem en årrække arrangeret min families internationale rejser. Til stor tilfredshed. For mig er det væsentlige, at et rejsebureau har indgående kendskab til et bredt udvalg af destinationer og hoteller, samt at det forstår at indleve sig i kundens ønsker og præferencer, og leverer rejseoplevelser som præcist matcher. Begge dele er til fulde opfyldt hos Lords Travel.
    Jørgen Thomsen, Charlottenlund
  • Vi hørte tilfældigvis om Lords Travel, men vi har nu brugt dem 3 gange til store generationsrejser med 15 personer til Thailand, Mauritius og Maldiverne. Man får altid en utrolig personlig og grundig service, og lokalkenskabet er i top så man får svar på alle spørgsmål. Vi har oplevet at Lords Travel er super opmærksomme på at få det bedste tilbud skruet sammen med fokus på value for money, efter vores fremlagte budget. Vi har haft nogle fantastiske rejser med Lords Travel og glæder os allerede til vi skal afsted igen.
    Marie Thyssen Christoffersen, Risskov
  • Siden 2003 har Lords Travel arrangeret min årlige rejse til ayurvedisk kurophold i Indien til min fulde tilfredshed. Jeg har dissemineret sclerose og går efterhånden meget dårligt og da jeg plejer at rejse alene, er det vigtigt for mig, at jeg kan stole på, der er bestilt handicapservice i fly og lufthavne hele vejen. Jeg har altid følt mig helt tryg ved Lords Travel og aldrig overvejet at skifte dem ud med andre.
    Susanne Christensen, Hillerød
  • Har rejst mange gange på ferie planlagt af Lords Travel. Alting er i orden. Anbefalinger, flyrejsen, afhentning i lufthavn, hoteller mm. Kan kun varmt anbefale Lords Travel. Vores foretrukne rejseagent.
    Camilla Meisner-Jensen, København
  • Vi har de sidste mange år rejst med Lords Travel fordi vi oplever et rejsebureau der ved hvad de taler om, god informativ oplysning om rejsemålet fordi man selv har været der, hvilket også gælder hotellerne. Vi kan trygt give vores anbefaling til alle der vil have en perfekt ferie.
    Peter & Ingelise Nielsen, Greve
Lad os skræddersy din drømmerejse

Lad os skræddersy din drømmerejse

Hos Lords Travel gør vi os altid umage med at lytte til alle dine ønsker, men vi bruger også vores erfaring til at læse mellem linjerne. Vi har erfaringen og ekspertisen, og vi deler den gerne med dig. Kontakt os i dag for et uforpligtende tilbud – og kom rigere hjem

Klik her for at komme i gang

Tilmeld nyhedsbrev


Fornavn og efternavn

Email adresse